Aktiviteter / Generalforsamling / Pokalmodtagere

Pokalmodtagere

Pokalmodtagere 2017

 

Modtager af Arne Monsons vandre pokal:

Modtageren af vandrepokalen dette år, er et forholdsvis nyt medlem. Et medlem som måske ikke har store aktier i arbejdet med fjordhesten. Og dog har vedkommende nogle fantastiske positive holdninger til racen, til foreningen og til at skabe ting. 
Netop det at skabe til og ville være med til at give mange fjordhesteinteresseret en god oplevelse på Fyn er den store grund til, at modtageren får denne pokal. Vedkommende er med til at højne standard og sætte spørgsmålstegn ved måden ting gøres på.
Blandt andet derfor er det fantastisk, at foreningen hele tiden får nye medlemmer. De er med til at prikke til det vi altid har gjort.
Han har –og giver foreningen midler til at skabe aktivitet til glæde for rigtig mange. Det er blandt andet hans fortjeneste, at Fynske Fjordhestes stævneøkonomi ser meget fornuftigt ud på bagrund af sponsorater som han henter.
Forældreopbakning er vigtigt, og det giver han 100%, og at opbakningen har spredt sig til foreningen, er vi glade for.
Årets modtager af Monsons vandrepokal er: Thomas Jørgensen
 

Årets PR pokal

Som beretningen fortæller, har vi rigtig mange personer og heste, som skaber flotte resultater. Denne pris ønsker vi, at medlemmerne skal være med til at uddele i fremtiden. Bestyrelsen udvælger 3 kandidater som sættes til afstemning hvert år.
Vi synes ikke det gør noget, at hædre folk, som opnår flotte præstationer.

Årets modtager har bestyrelsen valgt.
Personen har udviklet sine og hestens færdigheder med årene, og resultaterne taler næsten for sig selv.
Uden at gøre det til en lang tale, kan jeg nævne placering ved DM , nuværende nordisk mester og i år i også europamester i dressur.
Et kæmpe tillykke med dine resultatater. Modtager af PR prisen 2017 er: Anne Mette Eskildsen
 
Fynske Fjordheste